Mette Wind Ramsgaard

Om mig


Jeg har fordybet mig i tantrisk tankegang, massage og elskov igennem de sidste 12 år. Blandt andet på Mahamudra Institut i Nølev, hvor jeg er kommet rigtig meget, men også igennem min egen mangeårige tantramassagepraksis.


Den tantramassage jeg udøver er kreativ og intuitiv, og passer godt til et frihedselskende, impulsivt og lystfuldt menneske som mig.


Jeg er i konstant bevidsthedsmæssig bevægelse og elsker at være det. Jeg går ind i samtaler og undersøgelser af alt fra eksistenstielle, filosofiske og tantratiske spørgsmål til emner om bæredygtighed, væredygtighed eller naturens helende egenskaber, med lyst til at lade mig invitere og bevæge.


For mig er tantraen en invitation til en måde at være i livet på, i frihed, kærlighed og lyst. At lade sig invitere ind og erfare i tantramassagen, giver mulighed for at udvide sin bevidsthed og dermed forståelse for begreber som autentisitet, frihed, lyst, meditation, kærlighed.